Opdag endnu et lag i vores sortiment af kvalitetsplankegulve: Dinesen Layers. - Et lamelopbygget plankegulv af massivt træ.
Dinesen Layers er en kollektion af lamelopbyggede plankegulve i samme høje kvalitet som karakteriserer vores massive plankegulve.
En elegant, stabil og holdbar gulvløsning.
Kvaliteten af Dinesen Layers bygger på tre dele: det gode råtræ, håndværket og Dinesens know-how.
Siden 1898 har Dinesen været drevet af en passion for at genskabe skovens naturlige ro i mødet mellem menneske og natur. Dinesen Layers kollekionen er resultatet af forfinet håndværk og råtræ af høj kvalitet -som tilsammen bringer naturen nærmere. Råtræet stammer fra europæiske skove - primært Schwarzwald i Tyskland - hvor skovbrug har været baseret på bæredygtige principper i århundreder.
I vores bestræbelse på at levere kompromisløs kvalitet, bliver hver planke kontrolleret mange gange i løbet af fremstillingen. Plankerne passerer gennem mindst ti par hænder på den lange vej gennem produktionen.
• Lamelopbygningen med resttræ bidrager til en fremragende udnyttelse af råtræet.
• Tværlaget i midten giver planken exceptionel formstabilitet.
• Plankerne fås i ekstraordinære dimensioner.
• Plankerne har en lang levetid grundet det tykke slidlag på 6 millimeter.
• Plankerne kan monteres uden synlige mellemrum.
Layers er skabt til at holde i generationer. Det solide toplag kan slibes igen og igen og vores resttræ og afskær fra produktionen af massive planker får nyt liv i midter- og bundlaget.
Som en gammel familievirksomhed kender vi alt til vigtigheden af at tænke på fremtiden. Derfor får vi kun råtræ fra bæredygtigt skovbrug, hvor bevoksningerne bliver passet og plejet med den største omhu og respekt for naturen. Vores råtræ stammer primært fra Schwarzwald i Tyskland og andre europæiske lande, hvor skovene er dyrket efter bæredygtige principper i flere hundrede år.
Et væsentligt element i bæredygtigt skovbrug er at fælde ét træ ad gangen og dermed give træerne en chance for at vokse sig stærke og udleve deres fulde potentiale, før de fældes og er klar til at tjene nye formål. Det er bæredygtighed i praksis.
Vores planker er særdeles velegnede til gulvvarme, og vi anbefaler det som en både komfortabel og holdbar løsning.
Omkring 80 % af vores projekter etableres med gulvvarme. Vi har årelang erfaring med gulvvarme under massive gulve, og det er en uproblematisk løsning, når blot vores vejledninger følges.
Dinesen Layers adskiller sig fra andre lamelopbyggede gulve, da hver planke er opbygget af tre lag massivt træ. Et Dinesen Layers gulv giver dig således alle de naturlige egenskaber fra et trægulv i en lamelopbygget løsning.
En Layers planke er opbygget af tre lag: en overside, et midterlag og en underside. Oversiden er af det fineste, massive træ. Midterlaget ligger på tværs for at skabe stabilitet, og ligesom undersiden består midterlaget af massivt træ eller fingersamlet resttræ fra vores produktion af massive planker.
Layers Eg genspejler smukt egetræets personlighed med samme høje kvalitet som Dinesen Eg.
Layers Ask udtrykker en styrke og et naturligt spil som i vores massive plankegulve i Dinesen Ask.
Layers Douglas har et elegant udtryk, der matcher Dinesen Douglas plankegulve.
Et Dinesen Layers gulv giver dig alle de naturlige egenskaber fra et trægulv i en lamelopbygget løsning. Når du går på plankerne, giver dine trin genklang i gulvet, og når du glider din hånd over de bløde korn på træoverfladen, vil din følesans nyde taktiliteten i det naturlige materiale. Der er en følelse af velvære i hvert lag.
Lad dig inspirere af vores forskellige Layers produkter i Ask, Douglas og Eg, og find dit foretrukne udtryk.
Se kollektionen