De historiske bygninger, der huser Mingei International Museum i Balboa Park, San Diego, Californien, har undergået en transformation. Tegnestuen, LUCE et studio, står bag forvandlingen af museet, som er fornyet med over 900 kvadratmeter, der blandt andet byder på nye udstillingslokaler, teatersal, uddannelsescenter, museumsbutik, bistro og café. Kom med på en sanserejse gennem kunstens verden, hvor Dinesen HeartOak og Eg Classic er anvendt til at understøtte museets formål.
Museum – San Diego, Californien, USA
Arkitekt: LUCE et studio
Fotograf: Ron Kerner
_______________
Layers HeartOak and Layers Oak Classic
Tykkelse: 22 mm. Bredde: 300 mm. Længde: 3-5 m.
Overfladebehandling: Bona NaturalSeal og Bona Natural water-based urethanes
I ombygningen af Mingei International Museeum har LUCE været styret af en helt særlig mission, som skulle afspejle museets værdisæt: ”verdens kunst, folkets kunst”. Drevet af en stærk passion for godt håndværk og kvalitetssikre materialer har LUCE skabt et fornyet oplevelsesrum, der engagerer sanserne. Med dette afsæt er Dinesen HeartOak og Eg Classic aktivt inddraget i arkitekturen for at fortælle en historie, der stemmer overens med museets formål.
For LUCE var det særligt vigtigt at bringe materialer ind i projektet, som, udover at fortælle en historie, giver museets besøgende en taktil oplevelse. Smukke materialer, der resonerer med kunsten, og som man kan føle og røre. Derfor valgte LUCE at anvende Dinesen HeartOak og Eg Classic, som et led i museets overordnede narrativ, der i dybden beriger oplevelsen af stedet.
Dinesen HeartOak og Eg Classic er rigt anvendt i museets nye arkitektur. Træet udsmykker blandt andet udstillingsrum, biblioteket, den store, sænkede teaterscene og væggene i træets fulde længder, foruden den centrale trappe, der samtidig giver mulighed for siddepladser ved guidede omvisninger.